Biografi - Babara Andreasdatter Windfeldt ‎(894)‎ ‎(S140)‎
Options for source
Title Biografi - Babara Andreasdatter Windfeldt ‎(894)‎
Author Kathrine Tobiasen
Text Barbara er født før den ældst bevarede kirkebog for Farup sogn starter, men ved hendes død kan man læse følgende under 1777: "D . 16 Juni blev Barbara Windfeld afg. Niels Mortensens Enke af K :bye 84 aar undtagen 5 uger gammel, begravet."
Følgelig må hun være født i maj 1693.Barbara bliver enke allerede i 1746, da hun er 53 år. Det ser ikke ud til hensætte hende i kummerlige enkekr. Tværtimod, hun fortsætter på gården i Kirkeby, vist sammen med sin næstældste søn Anders, der dog nok mere har været kunstner end landmand, men ser ud til at være blevet boende på fødegården.I 1751 er ejeren af gården, provst Bech, død, og da der i dødsbo et kigges nærmere på skødet, viser det sig at Bech i sin tid har købt gården af Niels Mortensens bror Terman Mortensen, med den clausul, at familien med et bud på 500 rdl., som har været salgsprisen dengang, har ret til at købe gården tilbage. Barbaras ældste søn, Morten, der nu har sluttet sine studier og er blevet sognepræst i Thorning og Karup, låner de 500 rdl. af rådmand Rahr i Ribe og bliver ejer af fødegården. Da han så dør i 1773, uden at efterlade sig arvinger, ender ejerskabet hos hans mor.Næsten tyve år står Barbara for driften, først i 1765 beslutter hun sig til at sælge gården, og mærkeligt nok er der ingen af børnene der skal overtage den. Køberen er i stedet Engelbreth Michelsen fra Norge, og købesummen er 2900 rdl. Et par vindues karme skal sættes i stand på sælgerens regning, og der har været nogle lejere på stedet, lejen fra dem skal køberen selvflgelig inkassere. Dertil kommer en aftgtskontrakt, hvor Barbara betinger sig, at hun for sin livstid kan benytte et nyopført hus på grunden samt en lade, hvor hun kan holde sin ko. Hun skal også et stykke jord, dels til have og dels til koens græsning. Enken bekoster selv den fornødne hegn, der skal sættes op, men reparation og vedligeholdelse fremover hviler på køberen. Snnen Anders er under mors beskyttende vinger, han skal bo i huset samme med hende, og skulle han overleve hende, "da skal hand ligesom og paa samme maade som hans Moeder hans hele Liftstid saafremt hand i eenlig Stand forbliver, nyde Huuset og ovenbem.te Grund til frie beboelse og brug, Men efter Hans Moeders Død, Nyder hand til Køer ingen græsning eller foeder." Hvis han gifter sig , ændres betingelserne dog: "Dersom bem.te Anders Windfeld skulle have i Sinde at indlade sig i Ægteskab og jeg eller Stædets Beboere, i saa Tilfælde, skulle forlange, at hand med Familie skulle flytte af Huuset, da skal samme til næste derpaa følgende Flytte Tiid, saafremt Loulig opsigelse imidlertid er giort, skee, hvorimod Stdets beboeren paa denne nu kiøbte gaard skal være pligtig at betale hannem ved udflytningen af huuset for den omkostning hand selv har haft paa Huuset - 40 skriver fyrretyve Rigsdal er." Alle de bestemmelser bliver der nu ikke brug for - Anders dør ugift i 1770.Barbara selv lever endnu syv år. Skiftet efter hende viser, at hun har været en særdeles holden dame. Hun tituleres "Madame" og selv hendes beskedne aftgtæsbolig har i høj grad har skilt sig ud fra bondehjemmene, med en overflødighed af møbler og husgeråd. Der er læderstole til et helt spisebord og et par lænestole , hun har ejet et ganske vist "bedrøvet" klaver, og der er gardiner for vinduerne og masser af "skilderier" på væggene. Endda blomster og krydderurter i potter harhun smykket sin stue med. Hun har kunnet dække bord til mange gæster med sit blå og hvide hollandske stentøj, og sølvtøjet har været rigeligt, en del af det arvegods fra 1715 og -16. Der er vinglas og ølglas, kaffekand er og thepotter ogkopper. Ting i kobber, messing og tin; i Barbaras køkken har man fremtryllet sjældne delikatesser, det vidner ting som træte- og søsterkageforme, vaffel- og gode-råd-jern og flere stor fade, bl.a. et fiskefad om! Bøger har hun heller ik kesavnet, og udvalget viser, at hun har haft tanke på sin evig esalighed. Først nævnes en "Stor Dansk Bibel in fol.", vurderet til 2 rigsdaler og desuden "Biskop Brorsons Psalmebog" ‎(Brorson var biskop i Ribe 1741-64)‎, Johan Arnds "Sande kristendom", en opbyggelig pietistisk bog af udenlandsk oprindelse, der repræsenterer en "mystisk formet religisitet", med vægt på den person lige fromhed, og syv andre gudelige bøger. Flere kikkerter opregnes. Men mest imponerende er nok hendes garderobe, selv med nutidige øjne er den imponerende. Der er fem adrienner, et par stykker i silke damask, masser af jakker, trøjer og skørter, silke nævnes igen og igen, sammen med et "Cammer Dugskniplings Tørklde " og en "sort Flyels Kyse". Til udendørsbrug har hun kunnet vælge mellem en "Silke Kaabe med 2 Sølv Hager i", en "Blaae Ulden Damaskes Erme Kaabe med 2 Sølv Hager i" og en "sort Ulden Dama skes Dito med sølv hager forret med graaeværk". Om det så er et fiskebensskrøt, så tælles det blandt klædningsstykkerne Det eneste der ikke er nvænt er sko og strømper, men det kan næppe tænkes, at hun har måttet undvære den slags. Tøjet giver i øvrigt arvingerne noget at rives om; datterdatter Edel, som Barbarahar taget under sine vinger efter at hendes forældre i Broeng er døde, påstår, at den afdøde kort før sin død har lovet hende hele garderoben, men det finder moster Maren sig ikke uden videre i . Hun mener nemlig, at hendes mor flere gange har skænket hende tøjet. Først efter nøjere overvejelser ender det med at Edel får tildelt det hele.Barbara har hang til - og mulighed for - at flotte sig, og det har hun åbenbart ikke været ene om. I 1783 mener Christian VII, a t overdådigheden i bondestanden har taget overhånd, og han lancerer nogle skrappe regler for, hvor store bøndernes fester må vær e, hvad de må traktere med, og hvor længe et bryllup må vare. Også med hensyn til påklædning har de at holde sig til beskedne: " Ingen af bondestanden på landet, ung eller gammel, gift eller ugift, må bære andre klæder endaf hjemmegjort ‎(dvs. dansk fremstillet)‎ tøj, som vadmel, hvergarn og andet deslige. Kvindfolkene må aldeles ej bære silketrøjer eller skørter, eller silke-tørkld er; dog må de bære en silkehue, og trøje og skørt af kram-tøj, og bønderne ‎(mændene)‎ ligeledes bære en trøje eller vest af kram- tøj, og skal sognefogederne og lensmændene enhver for sit sogn og distrikt hermed have indseende." De luksusstykker, man måtte have i kisterne, behøver man dog ikke at smide ud, det ville vel også være et ekstremt udtryk for frådseri! Dem er det tilladt at slide op, og inden det meste af det gode kram er slidt op , er restriktionerne op gennem 1790'erne blevet lempet.


Biografi - Babara Andreasdatter Windfeldt (894)

INDINameBirthAnniversaryPlaceChildrenDeathAnniversaryAgePlaceLast Change
1I894Andreasdatter, Barbara ~ Windfeldt
Mortenssøn, Barbara ~ Windfeldt
BARBARA,ANDREASDATTERANDREASDATTER,BARBARA33012468429 January 2007 - 1:11:52amFYESYES

Total individuals : 1		GIVNSURNSEXBIRTDEATTREE