Par 00005 - - Karl Ludvigsen & Ingeborg Sophie Hansen
Note
Erindringsbillede af Familien, fortalt af Poul Ludvigsen, nevø af Carl og Ingeborg.
Text
FAMILIEN CARL OG INGEBORG LUDVIGSEN SKREVET AF POUL LUDVIGSEN
Man siger at ældre mennesker glemmer ofte hvor deres gadedørsnøgler er, men kan så til gengæld huske hvad der skete et halvt hundrede år tilbage i tiden, men det er vist kun hvis der i virkelighed hændte noget ganske bestemt man ikke kan undgå at erindre. Det var imidlertid ikke tilfældet med hensyn til denne beskrivelse, så alene af den grund vil min omtale af onkel, tante og deres børn kun blive noget jeg mener at huske, og derfor måske ikke altid være helt korrekt. Det må i alle tilfælde ikke betragtes som en slags biografi, men udelukkende for hvad det i virkelighed er, en ældre mands forsøg på at tænke omkring halvfjerds år tilbage i tiden.
På grund af aldersforskellen mellem mine fætre og kusiner og jeg, kan jeg kun mindes spredte træk fra når de en gang imellem besøgte os på Fanø eller i Esbjerg da jeg var barn, men hvor talte de dog et forfærdeligt sprog, sommetider lød det næsten som om det var kinesisk, men de havde sikkert tænkt det samme med hensyn til vores brede jysk. Jeg kan huske at jeg har set billeder af Erna og Elly da de som børn var fotograferet i nationaldragten under et besøg på Fanø. Det var først da jeg selv kom til København at jeg lærte familien nærmere at kende, men det bliver stadigvæk kun spredte træk jeg kan berette om, for hvem i den unge alder (19.- 20 år) spekulerer meget på familieforhold, når der ligger en hel hovedstad med alle dens dejligheder foran ham ?
Min onkel Carl har jeg naturligvis aldrig kendt, han døde i 1919 da jeg kun var tre år gammel af “den spanske syge”, der jo som bekendt huserede over hele verden i efterkrigsårene. Tante Ingeborg var en lille geskæftig person der altid lod som om hun havde travlt, selv den gang hvor børnene alle var voksne, men meget af det lå sikkert i vanen, for hun havde jo som alenemor i mange år måttet stå for det hele, og glem ikke at Danmark den gang ikke var nogen velfærdsstat. Jeg kan huske at hun engang skuffede mig bravt, for hun havde lavet bøf med løg af det dejligste svinemørbrad, noget som min mor (når vi en enkel gang fik det) helstegte med svesker inden i, og det var da den eneste rigtige måde at tilberede den spise på. Før i tiden havde de boet i en lejlighed i Adelgade, og det blev ikke den gang betragtet som et af de bedste kvarterer i byen, men hvornår de var flyttet til Nørrebro (gadenavnet husker jeg ikke) er jeg heller ikke klar over, men der boede de altså da jeg kom lidt huset hos dem.
Elly den ældste af børnene arbejdede som sekretær for stifteren af Schous sæbeudsalg, som den gang havde forretninger over hele København og vist også andre steder i landet. Hun var en rigtig dame, smart klædt på, så hun havde sikkert haft en god stilling der. Det var på et tidspunkt hvor mange kvinder fik klippet deres hår kort, men det pjat vilde hendes arbejdsgiver ikke tolerere, så Elly måtte rulle det op med en knude i nakken, eller frisere det på en anden måde, hvis hun ville fortsætte i firmaet. Hvor længe det varede ved jeg ikke, men hun fik i alle tilfælde håret klippet senere. Jeg ved naturligvis at Erna døde alt for tidligt, og at Elly blev gift med enkemanden der hed Volmer, og at de vist fik to børn sammen.
Næst i søskendeflokken kom Arvid og Eigil, og da de var temmelig ens i deres væsen og væremåde vil jeg omtale dem sammen. Jeg må indrømme at deres flade københavnske sprog, med alle de blomster det indeholder, skurrede i mine ører, og da de så tilmed benyttede enhver lejlighed til at pointere at københavnerne stod lidt højere på rangstigen end andre, er det ikke så mærkeligt at jeg undgik deres selskab så vidt muligt. Jeg har dog senere måttet erkende, at jeg måske den gang har været for fintfølene, og at jeg ikke havde givet mig tid til at lære dem bedre at kende. Arvid var den gang ansat i et firma, vist som lagerarbejder, der, så vidt jeg husker, kun solgte "en gros", og hovedsagelig tobaksvarer. Eigil arbejdede som maskinarbejder på fabrikken "Titan" der lå på Tagensvej. Hvis jeg husker rigtigt gik han i nogle år i en skole for drenge af enlige mødre, hvor der var problemer med opdragelsen. Til slut en lille morsom hændelse om dem. Ligesom børnene i vores familie kom de også meget ned i deres sommerferie til vore fælles slægtninge på Sydfalster. Når vi ankom til onkel Carsten (Kajs far) var skikken at alle drengene blev klippet pilskaldet med det samme, og da turen kom til Eigil og Arvid sagde de til deres onkel: "Vi skal sige fra vores mor at vi skal klippes i skilning". "Ja, selvfølgeligt" sagde onkelen. "Men vi klipper skilningen først", og så kørte han med maskinen en stribe ned hele vejen gennem håret. Det er ikke sikkert at tante Ingeborg har været helt tilfreds med den behandling.
Erna var et festfyrværkeri af godt humør, og ligesom sin mor var hun altid på farten, gik man tur med hende måtte man næsten løbe for at følge trit med hendes lange ben. Hun var på en måde den jeg husker bedst af familien, for hun kom meget i sine ferier på besøg hos os i Esbjerg, og selvom hun var fire år ældre end jeg, for slet ikke at tale om mine mindre søskende, legede vi godt sammen. Mor havde den gang et ismejeri, og engang hvor Erna vel må havde været omkring en 14-15 år, beklagede mor sig til hende over at der var så mange der havde købt på kredit, men ikke ville (eller kunne) betale regningen. Det kan jeg sagtens klare, svarede Erna rask, det har jeg prøvet før i København (?), og med et bundt regningen tog hun afsted på cykel, men, ak, hun kom tilbage igen senere på dagen uden at have fået en eneste skilling. De gæve vestjyder lod sig ikke dupere af sådan en frisk “Kjøbenhavnersnude”. Det var ikke viljen til at hjælpe der manglede hos Erna. Som voksen så jeg, af mange årsager, ikke meget til hende eller hendes familie, men jeg ved naturligvis at hun døde i en alt for tidlig alder.
Så kommer vi til den sidste i flokken, og hvis Erna var et festfyrværkeri så var Esther nærmest en krudttønde, munden stod ikke stille på hende mange sekunder af dagen, og hendes sprog næsten stank som en skarnspand, men hun var så charmerende i sit væsen og øvrige optræden, at man knapt lagde mærke til den uvane. Hvis der er noget om den teori om at to modsætninger har ofte et lykkeligt ægteskab, så passer den glimrende på Jan og Esther. Hvor hun var fuld af løjer, var han meget mere afdæmpet i det daglige, med et pænt sprog og en stille optræden. Jeg besøgte dem ret ofte, hvor han og jeg af og til diskuterede fagforeningsspørgsmål, som vi begge var interesseret i. Han fortalte at han som formand i det firma han arbejdede for var nødt til at være medlem af noget der vist hed "Arbejdsledernes fagforbund", og det var han utilfreds med, han mente at vi alle burde være medlem af den samme organisation, en tanke der dengang var meget udbredt i visse arbejderkredse. (One Big Union). Jeg spurgte engang Esther om hvordan i alverden hun kunne holde rede på de z,er i hendes navn når hun skulle stave til Stelmaszczyk, hvortil hun svarede med et bredt grin at det kunne hun heller ikke, men når kom til dem sagde hun bare "syk" i stedet for. Slagfærdig var hun altid, selv om det sikkert i det nævnte tilfælde kun var en morsomhed, så manglede hun aldrig et svar. Som børn var Esther og jeg nogle gange på ferie nede hos familierne på Falster på samme tid, og et år hvor hun var omkring 13 år, og jeg altså 12, lærte hun mig nogle af livets dybeste hemmeligheder mellem de to køn. Det var ikke fordi jeg var helt ukendt i den retning, men hun var mere erfaren og gav gladelig sin viden fra sig. Det var nu da ret så hyggeligt.
Det var i stor træk alt hvad jeg kan huske fra de mange år tilbage, og jeg håber jeg har fået lidt med af interesse for andre.
Ancestry Chart
Circle Diagram
Descendancy Chart
Family Book Chart
Hourglass Chart
Interactive Tree
Lifespan Chart
Pedigree Chart
Pedigree Map
Relationship Chart
Statistics
Branches
Families
Individuals
MultiMedia
Place Hierarchy
Repositories
Shared Notes
Sources
View Day
Family Group Report
General Search
Technical help contact
Printer-friendly Version
Add to Clippings Cart